Afhængighedssyndrom
Afhængighedssyndromet er en række adfærdsmæssige, kognitive og fysiologiske fænomener, som udvikler sig ved gentagen brug af psykoaktivt stof, og som typisk omfatter et stærkt behov for at indtage dette, svækket kontrol over dets brug, vedholdende brug trods skadelige konsekvenser, højere prioritet for indtagelsen end for andre aktiviteter og forpligtelser, forøget tolerans og i visse tilfælde fysisk abstinenstilstand.
Afhængighedssyndromet kan være til stede for et specifikt psykoaktivt stof (f.eks. alkohol), for en klasse stoffer (f.eks. opioider) eller for en bredere gruppe af farmakologisk forskellige psykoaktive stoffer.
Symptomer
For at blive dianogsticeret som afhængig skal man have mindst tre af nedenstående symptomer samtidig i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år:
Bemærk, at man meget vel kan være alkoholafhængig ifølge den medicinske definition, uden at der er opstået hverken toleransøgning eller abstinenssymtomer. 30 procent af alle alkoholafhængigehar hverken toleransøgning eller abstinenssymtomer. De ovenstående kriterier er baseret på WHO's klassifikationssystem ICD-10.
Nogle stoffer fører meget hurtigt til afhængighed. Blandt de mest vanedannende er Kokain, hash og nikotin, og et misbrug grundlægges næsten altid tidligt i livet. Derfor er forældrenes egen omgang med rusmidler som cigaretter og vin helt afgørende, fortæller misbrugsekspert Henrik Rindom.
“Jeg dør, hvis ikke snart jeg får en smøg”. De fleste har sikkert hørt den desperation, der kan komme i stemmen hos en ryger. Erklæringer fra nikotinafhængige kan forekomme lovlig dramatiske, men rygerne har faktisk helt ret, fortæller Henrik Rindom: For dem opleves adgangen til den næste cigaret ganske enkelt som et spørgsmål om liv og død.
Henrik Rindom er psykiater med speciale i alkohol- og stofmisbrug og en af landets absolut førende eksperter på området. Han blandt andet stofrådgivningen i København. Og han taler både ud fra sin lægelige viden og sine helt personlige erfaringer fra et liv med en stærk afhængighed af nikotin.
“Jeg har ikke røget siden den 12. december 1998. Men jeg er altid gerne med på en sniffer,” siger Rindom. Afhængigheden er der stadig, og den er ikke social, men ren kemi i hjernen. Inden Rindom uddyber det, er det vigtigt for lægen at forklare, hvordan man skelner mellem to begreber, som ofte bruges i flæng: misbrug og afhængighed. Misbrugsekspert Henrik Rindom.
